Kompete crypto

Comment

Author: Admin | 2025-04-28

Afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt. Første led af As subsidiære påstand beror på et synspunkt om, at tab ved handel med kryptovaluta skal fradrages i hans personlige indkomst og dermed ikke som ligningsmæssige fradrag (processkrift af 16. februar 2022, s. 2, tredjesidste afsnit). Første led indebærer dermed en stillingtagen til spørgsmålet om, hvordan tab ved handel med kryptovaluta skal fradrages, som Landsskatteretten også tog stilling til ved sin afgørelse af 3. april 2020 (bilag 3, s. 8, sidste afsnit). Første led af As subsidiære påstand skal derfor også afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt. Det beror på en urigtig udlægning af skatteforvaltningslovens bestemmelser, Skattestyrelsens kompetence og indholdet af styrelsens afslag på genoptagelse af As skatteberegning for 2018 (bilag 7), når A hævder, at Landsskatterettens afgørelse (bilag 3) kan prøves under denne sag, fordi "…skatteforvaltningslovens § 35 g sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 konkret fører til, at A har krav på en realitetsbehandling af den skatteansættelse for indkomståret 2018, som Skattestyrelsen traf afgørelse om den 22. oktober 2020 [bilag 7], og som indiskutabelt er rettidigt påklaget […]" (processkrift af 27. april 2022, s. 2, 3. afsnit; min tilføjelse). For det første har skatteforvaltningslovens § 35 g - der vedrører klagemyndighedens genoptagelse af klagesagen - ingen sammenhæng med Skattestyrelsens behandling af og afslag på As anmodning om genoptagelse af sin skatteberegning for 2018 (bilag 6 og 7) efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller spørgsmålet om overholdelse af indbringelsesfristen for Landsskatterettens afgørelse (bilag 3) efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 (modsat processkrift af 27. april 2022, s. 1, 1. afsnit ff.). For det andet har Skattestyrelsen ikke kompetence til at afgøre materielle spørgsmål, som Landsskatteretten har taget stilling til, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. At As skatteberegning for 2018 ifølge ham er "fejlagtig", og at den skulle have en ikke nærmere konkretiseret "afsmittende virkning" på skatteberegningen for 2017 (processkrift af 27. april 2022, s. 2, 2. afsnit), ændrer heller ikke på, at Landsskatterettens afgørelse (bilag 3) ikke kan prøves under denne sag. Der er ikke grundlag for As synspunkt (processkrift

Add Comment